BFC  - 01

Log ind for stævnearrangører

Opret brugerprofil   Glemt password?

Nyhedsbrev fra indefodbold.dk

Tilmeld dig indefodbold.dk’s nyhedsbrev her:
  
Djurslands Bank
Tommerup Efterskole genvinder Grand Prix Masters ranglisten
Tommerup Efterskole genvinder Grand Prix Masters ranglisten (09-01-2019 14:34)
Artikel af: Rasmus Bilstrup
/
Kategori: Herre Senior

Én enkelt weekend med Grand Prix Masters stævner. Det er alt, hvad der er tilbage inden den 9. udgave af DM i Indefodbold venter den 19. januar 2019. Sæsonen har på alle måder været intens, spændende og dramatisk, og der er stadig masser af spænding og dramatik i vente ved årets 3 sidste Grand Prix Master stævner i den kommende weekend. Én ting er der dog ikke længere spænding om. Den prestigefyldte førsteplads på ranglisten.

Indefodbold.dk har i dag været i kontakt med Midtjysk Tag, og vi har her fået bekræftet, at sæsonens foreløbigt mest vindende hold ikke spiller GPM-stævner i den kommende weekend. Det betyder altså, at det hårdtprøvede Tommerup Efterskole hold genvinder Grand Prix Masters ranglisten som det første hold siden Hobro Apotek/Grønlund Gruppen i 2012. Tommerup Efterskole har haft en mildt skuffende sæson, der dog har været stabil, og holdet har ramt samtlige 11 finalepuljer i denne sæson. Netop dén form for stabilitet er altså det, der har bragt dem til endnu en ranglistetriumf. Undervejs er det nemlig blot blevet til én stævnesejr ved Skjern Bank Champagne Cup. At vinde ranglisten var på forhånd et erklæret mål hos Tommerup Efterskole, og mon ikke det trods alt kan give et lille boost frem mod DM hos et hold, der ellers har virket en smule demoraliserede over sæsonen. Bemærkelsesværdigt er det i øvrigt, at Tommerup Efterskole vinder ranglisten med det laveste antal point siden Saxo Bank i 2012/2013 vandt listen med 78.500 point. Til gengæld bliver holdet det kun 2. hold nogensinde til at vinde ranglisten to gange i træk. Det er ikke sket siden Hobro Apotek udførte netop denne bedrift i de to første udgaver tilbage i 2010/2011 og 2011/2012. Det er trods alt ganske imponerende.
Stort tillykke til Tommerup Efterskole.

Samtidig peger alt på, at Midtjysk Tag er sikre på at snuppe en noget mere glædesfyldt 2. plads. 5E Byg A/S og Projekt Milen stiller eftersigende ikke til start ved E-Secure Cup i Hundsted lørdag, og kan dermed ikke nå ranglistens 2. plads. Midtjysk Tag har haft en på alle måder formidabel sæson, der i overlegen stil overgår holdets hidtidigt bedste sæson fra i fjor. Det er blevet til 5 stævnesejre undervejs – heriblandt to af landets største stævner i form af Macron Champions Cup og TT Ejendomsservice Cup. Holdet har i denne sæson vist, at de evnede at tage det næste skridt, og må nu betragtes som en etableret del af den absolutte top i Dansk indefodbold. Der skal bestemt også lyde et stort tillykke til Midtjysk Tag med den flotte sæson, der altså resulterede i en fornem 2. plads på ranglisten.

Hele top 5 ser ud til at være på plads
Det betyder også, at de efterfølgende pladser ser ud til at være på plads. Det forventes som sagt ikke, at Projekt Milen spiller i den kommende weekend, mens Dansk PE Svejsning og 5E Byg A/S ikke kan rykke sig ved søndagens stævne på Fyn – uanset udfaldet. Alle 3 hold har på hver deres måde præsteret rigtig flotte sæsoner. 5E Byg A/S har forbedret sig væsentligt fra sidste sæson. De er blevet mere stabile og de har lagt flere niveauer på såvel bund- som topniveau. På deres bedste dage ligner det nærmest det bedste bud på en vinder af DM i Indefodbold derudover indfrier de deres erklærede mål om top-5 på ranglisten, og de vinder dét stævne de helst ville – Skærbæk Open. Dansk PE Svejsning har haft en nærmest usandsynligt imponerende debutsæson. Det er blevet til 3 stævnesejre og mere end 50.000 point til ranglisten. De kom blæsende, tog os alle med storm, og de er kommet for at blive. Projekt Milen startede sæsonen sent, men med stil. De har på blot 7 stævner formået at spille sig til en 4. plads på ranglisten. Målt på i hvert fald et enkelt parameter har Projekt Milen været sæsonens bedste hold. De slutter sæsonen med det højeste pointsnit pr. stævne. De er altså det hold, der i gennemsnit har tjent flest ranglistepoint pr. spillet stævne. På mange måder en godkendt og flot sæson for det Sjællandske storhold, der dog formentlig havde håbet på en enkelt stævnesejr yderligere. Det er glædeligt igen at have et Sjællandsk storhold med helt fremme, og det bliver spændende at se, hvad de kommer med til DM. Ganske sikkert bliver det dog, at det bliver med en række spillere, der godt ved, hvordan man vinder DM i Indefodbold.

Masser af spænding om de sidste pladser til DM
Indefodbold.dk vil i de kommende dage forsøge at skabe et overblik over, hvilke hold der spiller hvilke stævner i den kommende weekend. Der er stadig mange scenarier i spil i den anden halvdel af ranglisten. Lange Isenkram Ringkøbing og MD Sport & Fysioterapi ligger meget få point fra det fine selskab, mens Hobro Apotek/Grønlund Gruppen på den anden side af stregen er under maksimalt pres. Derudover er det ikke utænkeligt at hold som MD Rustfri eller GP Nordic vil forsøge sig med et sidste forsøg på akkurat at samle det nødvendige antal point sammen. Vi håber at kunne bringe et lille overblik over dén situation i de kommende dage. Allerede nu kan vi dog afsløre, at MD Sport & Fysioterapi går helhjertet efter at indløse DM-billetten. De spiller i hvert fald fredag og søndag og ved disse lejligheder låner de en af sæsonens helt store profiler og en af landets bedste spillere i form af Mirsad Suljic fra Midtjysk Tag.

Første side  | Forrige side  | ... 25 26 27 28 29 30  ...  | Næste side  | Sidste side 
Vis nyheder pr. side

Læs de 25 seneste nyheder

12-02-2019 09:59 indefodbold.dk Awards 2018/2019 afgjort 31-01-2019 19:27 Indoor League Finals - Fynsmesterskabet i Indefodbold 28-01-2019 09:08 Stem på årets profiler i dansk indefodbold! 28-01-2019 09:04 Gensyn med DM i indefodbold 21-01-2019 16:52 Tommerup Efterskole satte kronen på værket - Kæmpe triumf ved DM i Indefodbold 20-01-2019 09:33 Tommerup Efterskole vinder DM i indefodbold 2019 19-01-2019 08:00 Alt du behøver af info til DM i indefodbold 2019 19-01-2019 07:57 Livestream link til DM i indefodbold 2019 18-01-2019 22:50 Husk at spil på DM i indefodbold hos Bet25 17-01-2019 21:11 Ny kommentatorduo ved DM i Indefodbold 17-01-2019 13:12 Optakt til DM i Indefodbold 2019 - Pulje 2 16-01-2019 15:33 Kommentator SØGES til DM i indefodbold LIVESTREAM 16-01-2019 13:03 Optakt til DM i Indefodbold 2019 - Pulje 1 15-01-2019 16:34 Kampprogrammet til DM i indefodbold 2019 15-01-2019 14:42 Bet25 klar med odds på DM i indefodbold 2019 14-01-2019 10:55 Livestream af DM i indefodbold 2019 14-01-2019 10:46 Kom til DM i indefodbold 2019 13-01-2019 20:06 Årets DM wildcard går til MD Sport & Fysioterapi 13-01-2019 10:44 MS Gulve vandt E-Secure Cup i Hundested 13-01-2019 10:25 Mitech vinder sæsonens første sejr (ikke GPM) 13-01-2019 10:12 DM i indefodbold wildcardet uddeles i dag 12-01-2019 07:58 Hobro Apotek/Grønlund Gruppen vinder Alhede Cup og er stort set DM klar 11-01-2019 13:55 To hold kæmper om den sidste plads ved DM i Indefodbold 10-01-2019 18:58 Odds på E-Secure Cup hos Bet25 09-01-2019 14:34 Tommerup Efterskole genvinder Grand Prix Masters ranglisten

Regler for indefodbold

Store mål, regler - klik her!
Små mål, regler - klik her!
Futsal, regler - klik her!

Indefodbold kontra futsal?



  Vis resultat

Anbefal indefodbold.dk til dine venner

Send beskeden "Slå lige et smut forbi indefodbold.dk!" til dine venner.
1. vens e-mail:   Din e-mail:  
2. vens e-mail:   Dit navn:  
3. vens e-mail:  
Vidste du at følgende søgeord leder vej til indefodbold.dk: indefodbold, indendørsfodbold, indendørs fodbold, futsal, indebold, indestævner, stævne, indefodboldstævne, indefodbold stævne, stævner, indefodboldstævner, indefodbold stævner, indendørsfodboldstævner, indendørsfodbold stævner, indendørs fodboldstævner, futsalstævner, futsal stævner, indeboldstævner, indebold stævner, turneringer, indefodboldturneringer, indefodbold turneringer, indendørsfodboldturneringer, indendørsfodbold turneringer, indendørs fodboldturneringer, futsalturneringer, futsal turneringer, indeboldturneringer, indebold turneringer, DM i indefodbold, indefodbold DM, DM, Inde-DM, Inde DM, indoor soccer, cup, 5-a-side, Five-a-side, 5-a-side stævner, 5-a-side turneringer, Five-a-side stævner, Five-a-side turneringer, udendørs, sommerstævner, udendørs sommerstævner, pengestævner, penge stævner, herre, senior, herresenior, herre senior, portal, indefodboldportal, fodboldportal, nyheder, resultater, blog, indefodbold.dk Grand Prix Masters, GPM og selvf. indefodbold.dk.
indefodbold.dk © All Rights Reserved