Log ind for stævnearrangører

Opret brugerprofil   Glemt password?

Nyhedsbrev fra indefodbold.dk

Tilmeld dig indefodbold.dk’s nyhedsbrev her:
  
Djurslands Bank
Kan Tommerup Efterskole gøre det igen? Optakt til TT Ejendomsservice Masters Cup
Kan Tommerup Efterskole gøre det igen? Optakt til TT Ejendomsservice Masters Cup (03-01-2019 18:45)
Artikel af: Rasmus Bilstrup
/
Kategori: Herre Senior

De værste tømmermænd fra nytårsfesten har knap lagt sig før bolden igen ruller i toppen af Dansk Indefodbold. Denne gang er bolden atter rullet over de to bælter og er landet i Ruds Vedby på Sjælland, hvor et af landets største og mest prestigefyldte stævner venter på lørdag den 5. januar.

TT Ejendomsservice Masters Cup er på ganske få år blevet en moderne klassiker i dansk Indefodbold. Nok engang er stævnet placeret i det allerfineste selskab, når vi taler Grand Prix Masters. Med hele 20.000 kroner til vinderen er der mange vigtige point på spil ved Masters 20.000 stævnet. Den højeste kategori i dansk indefodbold.

TT Ejendomsservice Cup kendetegnes ved den helt særlige struktur, der gør alle kampe helt essentielle. Der er ingen gratis kampe og alle point tæller. Holdene tager igen i år point med videre til mellemrunden, hvor systemet er indrettet på en måde, så alle stadig har chancen for at spille sig videre. Den lange og opslidende struktur er hård både fysisk og mentalt. Der er mange kampe og lange pauser – og ikke mindst er der utallige gode hold i feltet. Det gør stævnet til et af de sværeste og mest uforudsigelige i dansk indefodbold. Dermed også sagt, at det er ét af de stævner holdene helst vil vinde. For flere af sportens store profiler har netop dette stævne en særlig betydning. Det er samtidig én af de få mastodonter på Sjællandsk grund og besidder en helt særlig plads for netop de Sjællandske hold.

Historien udvikler sig år for år, og bliver gradvist smukkere og mere prangende. I år afvikles den 6. udgave i Grand Prix Masters regi. Tidligere vindere tæller hold som Tommerup Efterskole, Hobro Apotek/Grønlund Gruppen, MD Rustfri og Porsborg Flytteforretning. Og naturligvis også den helt store overraskelse i 2015 – SpilXperten.com. Alene dette vidner om, at der ikke blot skal et særligt niveau, men også en særlig præstation på dagen til, hvis man skal helt til tops i Ruds Vedby. Intet hold har hidtil vundet stævnet mere end én gang.

Direkte duel mellem Tommerup og Milen?
Det kan dog meget vel ske i år. Tommerup Efterskole vandt sidste år stævnet efter en decideret magtdemonstration, hvor det suveræne tophold satte en tyk streg under, at de på daværende tidspunkt var landets i særklasse bedste hold. Måske er det stadig det bedste hold i landet? En sejr ved TT Ejendomsservice Masters Cup vil måske kunne bevise en sådan påstand. Foreløbig topper de ranglisten og har senest vundet Skjern Bank Champagne Cup den 30. december. Det får pilen til at pege i retning af en gentagelse fra i fjor. Men det er lettere sagt end gjort.

Meget tyder dog på, at Tommerup Efterskole har rejst sig. Det har givet et boost at vinde i Bramming, og samtidig var de individuelle præstationer på et fænomenalt niveau. Særligt holdets Sjællandske spiller, Jakob Skovgaard trådte frem og tog ansvar og styring for det vigtige angrebsspil, og Mathias Munk viste, hvorfor han i sidste sæson blev kåret som Danmarks bedste målmand. Sejren var essentiel for storholdet, og den berettiger deres favoritværdighed ved det stærkt besatte TT Ejendomsservice Masters Cup. Men der er lagt op til et brag af et stævne, hvor vi måske igen kan se frem til en direkte duel mellem sportens to bedste hold på papiret. Tommerup Efterskole og Projekt Milen. Alene dén duel er ved at udvikle sig til en moderne klassiker i Dansk Indefodbold.

Netop Projekt Milen, der tæller store navne som Martin Jensen, Mark Leth Pedersen, Mike Mortensen, Morten Avnskjold og den tidligere konge af dansk indefodbold – Mikkel Rygaard – imponerede stort i julen, og indfriede forventningerne om, at de stadig er blandt de allerbedste hold i Danmark. Stævnesejren udeblev, men de må sammen med Tommerup Efterskole betragtes som det mest formstærke hold i det stjernespækkede felt. De ramte alle julens store finaler, og var i flere tilfælde ganske, ganske få marginaler fra sejrsskamlens øverste trin. De store stævner afgøres af en kombination af mange ting, men vinderen må og skal have et topniveau i absolut særklasse. Og det har Projekt Milen. Og så har de rutine og bevist evne til at vinde. Det ligner en duel mellem dem og Tommerup Efterskole, og med Midtjysk Tag og Grafisk ID som de mest seriøse outsidere.

Midtjysk Tag havde en skuffende julekampagne. Det blev blot til en enkelt finalepulje, og holdet tabte førstepladsen på ranglisten. De har vist, at de har niveauet, men spørgsmålet er om luften er gået en lille smule af ballonen i takt med, at nogle af de andre hold har fået fyldt ny gas i deres. De skal genfinde momentum frem mod DM i Indefodbold, og de skal bevise, at de stadig er blandt de hold vi skal regne med, at når det ædleste metal skal uddeles. Vi tror stadig på dem, men de har tabt en smule momentum i forhold til de to storfavoritter.

Grafisk ID er en sjov størrelse i denne sæson, der mere eller mindre har været en katastrofe for Danmarksmestrene. Sparer de mon blot på kræfterne og den afgørende motivation frem mod titelforsvaret ved DM? Eller ligger der mon en stævnesejr og venter? Det er svært at blive klog på. Vi vil aldrig afskrive dem, men det kunne meget vel blive endnu en svær dag på kontoret for Grafisk ID, der heller ikke har haft bragende succes på udebanen på Sjælland.

Udover de fire hold tæller TT Ejendomsservice Masters Cup en række andre fantastisk gode hold. Men samtidig også hold, hvor der er meget på spil. De tidligere vindere fra Hobro Apotek/Grønlund Gruppen har også haft en skuffende sæson – senest cementeret ved en katastrofal julekampagne. Det rutinerede storhold bliver gradvist mere presset på Grand Prix Masters Ranglisten, hvor de dog stadig ligger i det fine selskab. De fortæller selv, at det ikke påvirker dem, men der er altså pres på i Ruds Vedby på lørdag. De er nemlig i direkte duel med flere af de nærmeste konkurrenter, hvor særligt MD Rustfri er et hold vi skal holde øje med.

Sidste år leverede det genopstandne MD Rustfri deres mesterstykke i Ruds Vedby. De tog alle med storm med deres sprudlende præstation og netop dét sikrede dem deltagelse ved DM i Indefodbold. Det er ikke utænkeligt, at de kan gøre det igen. De er konstant lige på vippen i kampen om deltagelse i de store finaler, men de så spændende ud i julen, og de kommer med fantastisk selvtillid fra sidste år.

Samtidig vil outsidere som GP Nordic, Neoperl Nordic og Freja & Dahl Pedersen også gøre deres for at presse Hobro Apotek/Grønlund Gruppen ud af det fine selskab. Der er simpelthen så meget på spil i Ruds Vedby. Æren og prestigen ved at vinde et af landet største stævner taler sit eget sprog, men også de mange vigtige point til ranglisten og de mange spændende direkte dueller.

Det bliver et brag af et stævne, der ender i et festfyrværkeri af en finalepulje lørdag aften. Vi tror på et direkte opgør mellem Tommerup Efterskole og Projekt Milen, men der er spændende outsidere som Midtjysk Tag og MD Rustfri, der også på dagen kan gå hele vejen.

Samtidig giver den tilspidsede situation på ranglisten rigtig mange kampe og situationer deres eget liv. Det bliver usandsynligt interessant, når det går løs ved TT Ejendomsservice Masters Cup.

Første side  | Forrige side  | ... 31 32 33 34 35 36  ...  | Næste side  | Sidste side 
Vis nyheder pr. side

Læs de 25 seneste nyheder

12-02-2019 09:59 indefodbold.dk Awards 2018/2019 afgjort 31-01-2019 19:27 Indoor League Finals - Fynsmesterskabet i Indefodbold 28-01-2019 09:08 Stem på årets profiler i dansk indefodbold! 28-01-2019 09:04 Gensyn med DM i indefodbold 21-01-2019 16:52 Tommerup Efterskole satte kronen på værket - Kæmpe triumf ved DM i Indefodbold 20-01-2019 09:33 Tommerup Efterskole vinder DM i indefodbold 2019 19-01-2019 08:00 Alt du behøver af info til DM i indefodbold 2019 19-01-2019 07:57 Livestream link til DM i indefodbold 2019 18-01-2019 22:50 Husk at spil på DM i indefodbold hos Bet25 17-01-2019 21:11 Ny kommentatorduo ved DM i Indefodbold 17-01-2019 13:12 Optakt til DM i Indefodbold 2019 - Pulje 2 16-01-2019 15:33 Kommentator SØGES til DM i indefodbold LIVESTREAM 16-01-2019 13:03 Optakt til DM i Indefodbold 2019 - Pulje 1 15-01-2019 16:34 Kampprogrammet til DM i indefodbold 2019 15-01-2019 14:42 Bet25 klar med odds på DM i indefodbold 2019 14-01-2019 10:55 Livestream af DM i indefodbold 2019 14-01-2019 10:46 Kom til DM i indefodbold 2019 13-01-2019 20:06 Årets DM wildcard går til MD Sport & Fysioterapi 13-01-2019 10:44 MS Gulve vandt E-Secure Cup i Hundested 13-01-2019 10:25 Mitech vinder sæsonens første sejr (ikke GPM) 13-01-2019 10:12 DM i indefodbold wildcardet uddeles i dag 12-01-2019 07:58 Hobro Apotek/Grønlund Gruppen vinder Alhede Cup og er stort set DM klar 11-01-2019 13:55 To hold kæmper om den sidste plads ved DM i Indefodbold 10-01-2019 18:58 Odds på E-Secure Cup hos Bet25 09-01-2019 14:34 Tommerup Efterskole genvinder Grand Prix Masters ranglisten

Regler for indefodbold

Store mål, regler - klik her!
Små mål, regler - klik her!
Futsal, regler - klik her!

Var du tilfreds med DM i år?



  Vis resultat

Anbefal indefodbold.dk til dine venner

Send beskeden "Slå lige et smut forbi indefodbold.dk!" til dine venner.
1. vens e-mail:   Din e-mail:  
2. vens e-mail:   Dit navn:  
3. vens e-mail:  
Vidste du at følgende søgeord leder vej til indefodbold.dk: indefodbold, indendørsfodbold, indendørs fodbold, futsal, indebold, indestævner, stævne, indefodboldstævne, indefodbold stævne, stævner, indefodboldstævner, indefodbold stævner, indendørsfodboldstævner, indendørsfodbold stævner, indendørs fodboldstævner, futsalstævner, futsal stævner, indeboldstævner, indebold stævner, turneringer, indefodboldturneringer, indefodbold turneringer, indendørsfodboldturneringer, indendørsfodbold turneringer, indendørs fodboldturneringer, futsalturneringer, futsal turneringer, indeboldturneringer, indebold turneringer, DM i indefodbold, indefodbold DM, DM, Inde-DM, Inde DM, indoor soccer, cup, 5-a-side, Five-a-side, 5-a-side stævner, 5-a-side turneringer, Five-a-side stævner, Five-a-side turneringer, udendørs, sommerstævner, udendørs sommerstævner, pengestævner, penge stævner, herre, senior, herresenior, herre senior, portal, indefodboldportal, fodboldportal, nyheder, resultater, blog, indefodbold.dk Grand Prix Masters, GPM og selvf. indefodbold.dk.
indefodbold.dk © All Rights Reserved