Bet25

Log ind for stævnearrangører

Opret brugerprofil   Glemt password?

Nyhedsbrev fra indefodbold.dk

Tilmeld dig indefodbold.dk’s nyhedsbrev her:
  
Bet25 - Odds på indefodbold
En kampplads for de store hold - optakt til Macron Champions Cup
En kampplads for de store hold - optakt til Macron Champions Cup (30-11-2018 16:33)
Artikel af: Rasmus Bilstrup
/
Kategori: Herre Senior

Lørdag den 1. december 2019 venter det første af sæsonen helt store stævner. Det traditionsrige og mytiske Macron Champions Cup, der med lidt god vilje kan føres tilbage til de glade dage under navnet Zamundas Cup. Stævnet er notorisk blandt sæsonens største og absolut mest prestigefyldte, hvilket også understreges af, at stævnet aldrig er vundet af et hold, der ikke før eller siden har vundet DM i indefodbold. Macron Champions Cup er i sandhed en kampplads for sportens helt store hold.

Det er et stævne, hvor vi traditionelt har fornøjelsen af at se alle sportens store hold og individuelle profiler folde sig ud for fuld udblæsning. Siden 2009 har vinderne heddet henholdsvis Zamundas 2 gange, Hobro Apotek/Grønlund Gruppen 2 gange, MD Rustfri 2 gange, Porsborg Flytteforretning og Grafisk ID, der som bekendt vandt den seneste udgave. Spillere som Kasper Fisker Peter Thomsen, Mark Leth Pedersen, Sead Gavranovic, Mikkel Jespersen, Mathias Fjeldal Olsen og Mirsad Suljic har alle haft æren af at blive kåret som stævnets bedste spiller ved stævnet i Hedensted. Alt dette understreger, at vi har at gøre med et af sportens helt store stævner. Det samme gør det faktum, at der i år er indført et B-slutspil. Det er højt niveau, og der skal lyde stor ros til arrangøren på denne eksklusive GPM-dato. Optakten her fokuserer dog på A-slutspillet.

Meget tyder altså på, at vi skal være vidne til en fodboldfest, når der fløjtes op klokken 09.00 lørdag morgen i Hedensted. Dette understreges også af strukturen og puljeinddelingen, der i den grad varsler intensitet og drama fra første fløjt. Det bliver ingen blød start for de 20 hold, der har valgt at stille til start ved Macron Champions Cup. Således finder vi altså både 5E Byg A/S, MD Rustfri og Ismejeriet Thy i pulje A. I pulje B skal Tommerup Efterskole, Hobro Apotek/Grønlund Gruppen og Liiteguard krydse klinger lige fra morgenstunden. Mens pulje C giver os både Grafisk ID, Freja & Dahl Pedersen, Neoperl Nordic og MITECH. Ganske vist går der 3 hold videre fra de indledende puljer, men der er ikke råd til mange svipsere med så hårde indledende puljer. Hjemmebanehåbet fra Midtjysk Tag finder vi i den sidste pulje D, hvor vi må formode, at de får en lidt mere stille start på dagen end de øvrige topfavoritter. Puljen er dog ikke helt ufarlig, da én af stævnets usynlige outsidere faktisk gemmer sig her. Under navnet Chrisa Bolig gemmer sig nemlig Sølvbjerg Shoes, der sidste år snuppede 2. pladsen ved netop Macron Champions Cup. Et spændende hold, der på dagen forstærkes af Mads Damgaard fra MD Sport & Fysioterapi, der altså ikke deltager ved morgendagens stævne. Det bliver spændende om de kan gentage overraskelsen fra sidste år.

Efter de indledende puljer fordeles de 12 tilbageværende hold i 2 semifinalepuljer, hvorfra 2 hold atter fortsætter direkte til finalepuljens mens de to 3ere skal spille om den 5. og sidste finaleplads. Det er formentlig først i semifinalerne, at de store hold rigtig skal folde sig ud. Det er her stævnet for alvor starter for de hold, der har ambitioner om at vinde stævnet. Derfor kan det også diskuteres, hvor stor en fordel det er for Midtjysk Tag, at de på papiret har fået tildelt den letteste pulje. Det får formentlig ikke den store betydning for den samlede sejr.

To storfavoritter og en perlerække af seriøse outsidere
Traditionen tro er sportens ypperligste mandskaber samlet i Hedensted. Feltet tæller altså en parade af store hold som Tommerup Efterskole, Grafisk ID, 5E Byg A/S, Hobro Apotek/Grønlund Gruppen, Midtjysk Tag, Ismejeriet Thy, MD Rustfri, Neoperl Nordic, Freja & Dahl Pedersen, Liteguard og spændende hold som MITECH og Chrisa Bolig. Det bliver hedt i Hedensted.

Tommerup Efterskole er endnu engang favoritter hos Bet25. Det synes velbegrundet, når vi ser på spillertruppen, hvor Christian Sørensen dog stadig mangler. Til gengæld har truppen lørdag fået tilgang af den rutinerede Kenni Olsen, der også hjalp holdet til sejr i Ruds Vedby i sidste sæson – og ligeledes gjorde en flot figur, da han hjalp holdet ved DM. Det giver ganske givet en ny og interessant dynamik, hvor Mikkel Jespersen kan få pauser i angrebet, hvilket bør styrke det åbne spil og give flere kombinationsmuligheder, når holdet angriber.
Samtidig har vi stadig sidste sæsons meritter friske i erindringen, og holdet råder indiskutabelt over nogle af sportens allerstørste profiler. Spørgsmålet er dog om det bliver denne weekend, at Tommerup Efterskole igen finder sidste sæsons suveræne spil frem – eller om sejrsrusen fra sidste sæson viser sig som et tungt åg og en mental barriere for holdet alle vil slå og som alle har nærmest uhørt høje forventninger til? Vi vælger stadig at tro, at det mentalt stærke hold kan stå for ikke mindst deres eget forventningspres og køber endnu engang præmissen om, at de er weekendens bedste bud på en samlet vinder. Det på trods af at et fåtal af holdets spillere har haft nævneværdig succes ved netop dette stævne. Selvtilliden er da også stadig intakt, og holdet offensive es, Jonas Skærlund føler sig overbevist om, at Tommerup Efterskole denne gang kommer helt til tops.

Ved lørdagens stævne må Tommerup Efterskole dog ligeværdigt dele favoritværdigheden med et hold, der har haft stor succes ved netop dette stævne - de forsvarende mestre ved Macron Champions Cup – Danmarksmestrene fra Grafisk ID. Det forventes, at holdet fortsat må undvære vigtige Anders Holvad, men samtidig forlyder det, at der endnu engang ydes hjælp fra Mats Andersen og Anis Cengic – præcis som ved sidste års triumf. Anis Cengic kan således blive den første spiller nogensinde til at vinde det prestigefyldte stævne i Hedensted 3 år i træk. Grafisk ID har åbnet sæsonen nogenlunde, og ligner vanen tro et hold, der stille og roligt finder rytmen. Der er ingen tvivl om, at de kommer til at vinde en stor titel i år, og ligesom sidste år kan den meget vel komme i Hedensted. Sammen med Tommerup Efterskole er de stadig det bedste hold i Danmark, når de rammer dagen. Desuden må vi bare erkende, at Grafisk ID ofte viser sig skræmmende gode på de helt store scener. Sidste års triumfer ved Bygma Cup, Macron Champions Cup og DM i Indefodbold er glimrende eksempler her på.

De største outsidere og bejlere ved lørdagens stævne vil være hold som Ismejeriet Thy og Midtjysk Tag. Ismejeriet Thy har tidligere år bevist, at de besidder det helt særlige vindergen, der er en absolut forudsætning for at komme helt til tops ved så stort et stævne. De kan blive et meget spændende bekendtskab ved dette stævne, og med et relativt højt vinderodds kunne de være et fornuftigt spil? 1. division er slut, og det kan meget vel betyde kærkomne forstærkninger til truppen, og hvis Sead Gavranovic samtidig er i hopla, så ligner de pludselig stævnet måske mest centrale outsider.

Midtjysk Tag beviste i sidste uge, at de pludselig også er et hold vi skal regne med, når vi vurderer, hvilke hold, der har evnen til at gå hele vejen. Det forlyder desuden, at holdet stiller med sæsonens på papiret stærkeste trup, hvor blandt andre den dygtige målmand Nikolaj Givskov er tilbage. Derudover må vi forvente massiv hjemmebaneopbakning til det lokale hold. Holdet er næppe det allerbedste bud på en vinder, men klog af skade tør vi ikke længere afskrive dem helt. Særligt højresiden med Suljic og Thisgaard er dødbringende, og nu har de også vundet noget stort. Hold øje med dem.

Hobro Apotek/Grønlund Gruppen er ramt på mandskabet, og det ville være en gedigen overraskelse, hvis de løber med sejren i morgen. Holdet offensive styrmand Martin Thomsen er således ude. Det samme er Michael Byskov og holdet har endnu ikke fået tilgang af Mads Eriksen og Mathias Fjeldal. I stedet bliver det comeback til gode gamle Mads Justesen, der sammen med Peter Thomsen og resten af Hobro-holdet skal forsøge at levere overraskelsen. Vi vurderer derfor for en gangs skyld ikke, at Hobro Apotek/Grønlund gruppen hører til blandt stævnets favoritter eller største outsidere.

Skal vi se lidt på hold, der stadig har den første masters titel til gode, så peger pilen naturligt i retning af 5E Byg A/S og MD Rustfri. Det er hold, der ligner gode bud på en stor præstation. De viser stadigt stigende stabilitet og sulten efter den store sejr må være enorm. MD Rustfri kommer med rutinerede kræfter som Dennis Schmidt og Dan Petersen, hvor særligt førstnævnte tidligere har høstet stor hyldest i Hedensted. De ved, hvad der skal til – og det kan blive afgørende for en toppræstation. 5E Byg A/S har efterhånden bevist sig som et storhold, men de jagter stadig den sejr, der øger deres status til at høre til blandt topfavoritterne. Materialet er til det, og Mark Tubæk virker skarp i år. Og bringer samtidig afgørende rutine særligt ved de store stævner. Kun en tåbe frygter ikke den offensiv bestående af Jørgensen, Tubæk, Claville og Hauge. Bliver det mon nu, at de løfter sig helt op? I første omgang må de nøjes med prædikatet seriøs outsider.

Herudover bør vi særligt holde øje med Neoperl Nordic, der spiller en noget uortodoks form for indefodbold, men de relativt korte kampe kan bekomme dem vel, og de kan måske være holdet, der overrasker de store hold i morgen. De er svære at spille mod, og de har en masse individuel kvalitet, der kan bringe dem langt, hvis de forløses.

Morgendagens stævne ligner en seriøs kampplads for sportens helt store hold. Endnu engang er vi skeptiske overfor de store overraskelser, men sæsonen har i hvert fald lært os at alt kan ske. Den intense struktur og de mange gode hold giver ekstrem spænding og hårde puljer fra start til slut. Der bliver ikke uddelt fribilletter i morgen, så alle hold skal være klar fra start til slut. De mange svære kampe bør bekomme de store og rutinerede hold bedst, men frustrationen kan hurtigt melde sig og outsiderne lurer som altid på overraskelsen.

Første side  | Forrige side  | ... 13 14 15 16 17 18  ...  | Næste side  | Sidste side 
Vis nyheder pr. side

Læs de 25 seneste nyheder

11-12-2018 18:55 Skærbæk Open i juledagene – skal du med? 11-12-2018 13:34 Her er historiens bedste Grand Prix Masters hold - Top 20 10-12-2018 12:38 Dansk PE Svejsning vandt Bygma Cup 2018 suverænt 08-12-2018 07:32 Profil af et stævne: Skjern Bank Champagne Cup 07-12-2018 14:20 Uforudsigelig udgave af traditionsrig klassiker - optakt til Bygma Cup 06-12-2018 22:56 Profil af et hold: Tommerup Efterskole 06-12-2018 11:17 Stadig flere pladser ved TT Ejendomsservice Masters Cup 06-12-2018 08:49 Nørgaard Anlæg Cup har nu kun 2 pladser tilbage 06-12-2018 08:45 Odds på Bygma Cup hos Bet25 06-12-2018 08:40 Lokal Bolig Hvidovre Cup klar med puljerne 05-12-2018 14:11 Profil af et hold: M.S.Gulve 04-12-2018 11:19 Dobbeltsejr bringer Dansk PE Svejsning tæt på DM i Indefodbold 03-12-2018 13:28 Midtjysk Tag viste ingen gæstfrihed ved Macron Champions Cup 03-12-2018 10:20 Midtjysk Tag vinder Macron Cup på hjemmebane i Hedensted 30-11-2018 16:33 En kampplads for de store hold - optakt til Macron Champions Cup 29-11-2018 21:56 Bygma Cup klar med puljerne i Djurslands Bank Ligaen 29-11-2018 16:32 Odds på Møns Entreprenørfirma Cup hos Bet25 29-11-2018 07:42 Odds på Macron Champions Cup hos Bet25 29-11-2018 07:26 Profil af et hold: Neoperl Nordic 28-11-2018 12:11 Profil af et hold: Starup Auto 28-11-2018 12:05 Profil af et hold: FREJA - Dahl Pedersen 28-11-2018 11:57 Profil af et hold: Villadsen Agentur 27-11-2018 12:15 Profil af et hold: Dansk PE Svejsning 27-11-2018 12:10 Profil af et stævne: Driving Academy Cup 27-11-2018 12:01 Profil af et hold: Den Jyske Sparekasse

Regler for indefodbold

Store mål, regler - klik her!
Små mål, regler - klik her!
Futsal, regler - klik her!

Hvilken bank er DM sponsor?



  Vis resultat

Anbefal indefodbold.dk til dine venner

Send beskeden "Slå lige et smut forbi indefodbold.dk!" til dine venner.
1. vens e-mail:   Din e-mail:  
2. vens e-mail:   Dit navn:  
3. vens e-mail:  
Vidste du at følgende søgeord leder vej til indefodbold.dk: indefodbold, indendørsfodbold, indendørs fodbold, futsal, indebold, indestævner, stævne, indefodboldstævne, indefodbold stævne, stævner, indefodboldstævner, indefodbold stævner, indendørsfodboldstævner, indendørsfodbold stævner, indendørs fodboldstævner, futsalstævner, futsal stævner, indeboldstævner, indebold stævner, turneringer, indefodboldturneringer, indefodbold turneringer, indendørsfodboldturneringer, indendørsfodbold turneringer, indendørs fodboldturneringer, futsalturneringer, futsal turneringer, indeboldturneringer, indebold turneringer, DM i indefodbold, indefodbold DM, DM, Inde-DM, Inde DM, indoor soccer, cup, 5-a-side, Five-a-side, 5-a-side stævner, 5-a-side turneringer, Five-a-side stævner, Five-a-side turneringer, udendørs, sommerstævner, udendørs sommerstævner, pengestævner, penge stævner, herre, senior, herresenior, herre senior, portal, indefodboldportal, fodboldportal, nyheder, resultater, blog, indefodbold.dk Grand Prix Masters, GPM og selvf. indefodbold.dk.
indefodbold.dk © All Rights Reserved